Viser opslag med etiketten Hellebore. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hellebore. Vis alle opslag

torsdag den 20. marts 2014

Ubudne gæster


Herlig dag i dag, håber at I alle har nydt det. Selv har jeg desværre haft en ekstra lang arbejdsdag. Derfor er det ikke blevet til mere end en lille rundtur i haven inden solnedgang. 
Jeg er overrasket over, hvor meget der er sket. Det er en del mere, end hvad jeg havde håbet på. 




Nu er mandeltræet ved at folde sine blomster ud, men I må vente med billeder fra træet...
I stedet er her billeder fra kejserbusken og julerosen, der er er ved at takke af.




Flere tulipaner er ved at vise deres knopper.




Som altid er der også mere uvelkomne gæster (snegle).
Og jeg har fået øje på flere flyvende grønne bladlus. For to uger siden viste jeg billedet af en koloni sorte bladlus, der havde bosat sig i min rose. I kan se billedet her.



Mine roser er jo som sagt klippet, og indtil videre har de ikke taget skade.  Jeg tror at weekenden skal gå med gødning og sprøjtning af roserne, hvis vejret ellers tillader det.


onsdag den 5. marts 2014

Små hverdags glæder...

 En tur i skoven (baghaven). Selv om der har været lidt gråt i dag, er man ikke i tvivl om at det er forår.  Hentede nye forsyninger af grene og blomster til indendørs buketter.
Ribes ses nu med sin flotte farve.
Vi var dog ikke alene i skoven, rådyrene havde været der før os og havde spist af en gruppe krokus.
Så fik vi også øje på vildtvoksende vintergæk gemt godt væk under træerne. Dem kan rådyrene vist ikke lide.

onsdag den 26. februar 2014

Geranium phaeum




Sidste år i maj købte jeg en lille klump storkenæb (geranium phaeum). Det er glædeligt at se, at den kommer frem så fint og er mindst 4 gange så stor i omfang som sidste år. 



Jeg kender ikke sortsnavnet, da den er købt på plantemarkedet i Fredericia.  Den har mørkerøde blomster, der kommer ret tidligt. Bladene er ret dekorative og passer fint til klokkerne og den lilla krokus.