torsdag den 20. marts 2014

Ubudne gæster


Herlig dag i dag, håber at I alle har nydt det. Selv har jeg desværre haft en ekstra lang arbejdsdag. Derfor er det ikke blevet til mere end en lille rundtur i haven inden solnedgang. 
Jeg er overrasket over, hvor meget der er sket. Det er en del mere, end hvad jeg havde håbet på. 




Nu er mandeltræet ved at folde sine blomster ud, men I må vente med billeder fra træet...
I stedet er her billeder fra kejserbusken og julerosen, der er er ved at takke af.




Flere tulipaner er ved at vise deres knopper.




Som altid er der også mere uvelkomne gæster (snegle).
Og jeg har fået øje på flere flyvende grønne bladlus. For to uger siden viste jeg billedet af en koloni sorte bladlus, der havde bosat sig i min rose. I kan se billedet her.



Mine roser er jo som sagt klippet, og indtil videre har de ikke taget skade.  Jeg tror at weekenden skal gå med gødning og sprøjtning af roserne, hvis vejret ellers tillader det.


6 kommentarer:

  1. Hej Laleh

    Flotte glade billeder
    Men det sidste syn er et vi gerne ville være fri for - den ser grim og stor ud!
    På det punkt er det ærgerligt at vi ikke rigtig har haft vinter. Sneglene får noget af et forspring i år -

    Vi kan ikke få det hele.

    Med den mængde dræbersnegle (eller hvad de nu hedder) må man egentlig forvente at der i naturen opstår nye vaner hos andre dyr, så de får lidt regulering - en snyltehveps ville være fint:)

    Lad os være optimister!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  2. Hej Karsten
    Hvis det er en trøst, så er den her snegl død nu ;-) Vi bor op til en skov, så jeg er vant til at have snegle gående i haven. Jeg har opgivet at udryde dem helt, men gør mit for at holde dem nede og væk fra de planter som de elsker. Det vil være dejligt, hvis de fik en fjende i naturen, som kunne hjælpe med at holde dem nede.
    Mange hilsner

    SvarSlet
  3. Uhhh den ser væmmelig ud.... Jeg plejer også (desværre) at have en del dræbersnegle i haven... Men har lige nu en anden ubudt gæst.... den ser du en af dagene :... !!!!!
    God aften.
    Kram herfra...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne

      Det glæder jeg mig til. Held og lykke i morgen ;-)

      Slet
  4. Hvor er din have langt fremme. Mine tulipaner er slet ikke oppe endnu. Men min kejserbusk er i gang, og har været det i månedsvis. Den er jo helt uundværlig i vinterhalvåret.
    Sneglen ser ud til at guffe i sig. Pheeew... skal vi nu til det igen :)
    De må have en omgang ferramol, så plejer man at kunne holde dem væk. Sidste år havde jeg dog flere end nogensinde før. Må vist liiige se efter om jeg kan finde nogen inden de smasker hele haven i sig.
    God weekend Laleh!
    kh
    Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eva
      Jeg er helt enig med dig i, at kejserbusken er uundværlig. Den er et minde om blomster og forår i de måneder, hvor der er allersværest at komme igennem, når man er haveelsker. Ja, jeg bruger også ferramol omkring de planter som de elsker.
      Kh
      Laleh

      Slet

Hej
Tak fordi du vil kigge med i Blomsterland. Læg endelig en besked. Jeg bliver altid glad for at høre fra dig. Jeg læser alle kommentarer og er glad for, at du har givet dig tid til det. Jeg har valgt ikke at kommentere på min egen blog med mindre, der bliver spurgt til noget specifikt. I stedet vil jeg bruge tiden på at glæde andre bloggere ved at kommentere deres indlæg.
Håber du kunne lide det, du har set ;-)