Form og struktur

Det har været en rigtig god start på juni. Tak til alle jer, der har skrevet søde kommertarer til mit sidste indlæg. Jeg var ikke hjemme i weekenden, men har nydt at læse jeres kommentarer. 

I dag sprang min Patricia ud. Den blev plantet sent sidste efterår, så det er første gang, jeg ser blomsterne i real life.
Jeg er meget fascineret af planternes form og struktur. Se denne lupin, er den ikke perfekt skabt?

Lige så strukturet lupinen er, ligeså tilfældig virker kronbladene på kronprinsesse Margareta. Men den er bestemt ikke mindre fascinerende at se på.

Forside og....

..bagside. Er årerne på den hvide stjerneskærm ikke fine?

 Den flade form på rosenkraven er helt ubeskrivelig smuk.

Hvis man kigger godt efter, kan man næsten regne ud at digitalis må være giftig.

Og til sidst, honningurtens små klokker arrangeret i en paraply.

 Ha' en dejlig tirsdag

Den første rose

Nogen gange er der langt fra frø til blomst. Jeg har nu ønsket digitalis i haven gennem nogle år. Sidste år såede jeg staude digitalis i håb om, at de ville komme samme år, men det lykkedes ikke. Plan B blev at jeg købte en del og fik også nogle fra venner.  I år ser det ud til at de kommer helt af sig selv.  Den på billedet mener jeg er en af de staude digitalis, jeg selv såede sidste år. 

Digitalis er en fin selskabsplante til roserne. Mine roser er ikke så langt fremme. De blev alle, bortset fra de nye, klippet kraftigt ned. St. Swithun er en Austin slyngrose og plantet sidste år. Den er allerede over 1,5 m og står med talrige knopper.

Den smukke Honningurt, Nectaroscordum siculum, i fuld blomst. For nogle år siden var der kun en, og nu er der fem.

Her kan man se Honningurten sammen med rød og hvid sporbaldrian, natvioler, akelejer og stor konval.

I dag var det for blæsende til at tage nærbilleder. Blomsterne vil bare ikke stå stille.

Håber I får en dejlig onsdag.