Solen har skinnet hele dagen i går her hos os. Det er bare fantastisk at være ude i haven og glemme alt om tiden. Jeg bliver hele tiden opmærksom på noget nyt og spændende i haven.
Tulipaner i solen er bare skønne. Øverst er Purissima med sin karakteristiske gule midte. Nedenunder er en tulipan, som jeg ikke kender navnet på. Den har foldet sig ud i solen, og blomsterhovedet er på størrelse med en lille skål.
De hvide hjerter er nu over en halv meter høje, og de vokser nærmest, mens man ser på dem.
Så er der fest, og alle er velkomne så længe, man hedder snegl til fornavn.
Bispehuen er blevet en tæt busk nu, og snart dækker den over de søde blomster.
Første år med bronzeblad i haven. Jeg købte den på plantemarked i kolding sidste år. Bladene har en fantastisk form og farve.
Jeg slutter med endnu en tulipan. Jeg ved ikke, hvad den hedder, men hvis jeg skulle give den navn, ville det være softice.
Ha' en dejlig søndag!
Ja det er svært at følge med, men det er dejligt at gå og fortabe sig i alt det der sker nu og i det skønne solskin. Smukt billede af bronzeblad.
SvarSletGodaften Laleh.Dejlige billeder fra din have.Sjovt nok er det min rosa løjtnantshjerte der er størst..........men smukke er de.
SvarSletPurissima er en af mine ynglings tulipaner.
Og bronzeblad viser jeg også i dag..........den er ikke så stor endnu.
Håber også at du kommer til Kolding i år...........set kunne da være hyggeligt at mødes der.
Godaften Jette
Smukke billeder Laleh. Sikke dejligt foråret ser ud hos dig :-)
SvarSletDet er så frodigt og smukt.
Mange forårshilsner fra Susan