Elsker, elsker ikke.
Det er nok det som beskriver bedst, hvordan jeg har det med vores perlehyacinter. De er meget smukke her om foråret, hvor de er i blomst.
De står i et staudebed. Her har de fået lov til at formere sig uhæmmet, hvilket har gjort at de har infiltreret stauderne, så de har svært ved at overleve. De seneste år har jeg prøvet at begrænse dem ved at fjerne de løg, som jeg støder på ved plantning af nye stauder. Det har haft nogenlunde effekt på staudernes overlevelse, og der er stadig et tæt tæppe af perlehyacinter.
Jeg ved ikke med jeres, men mine kommer allerede med blade i sensommeren. Det bevirker at bladene allerede er slatne her om forårer, hvor de burde være saftige og sprøde.
Håber solen kommer frem til weekenden. Jeg har fri i morgen, og tiden skal bruges i haven ;-)
Hej Laleh.....
SvarSletJeg skrev til dig i eftermiddag, men kan se at det er blevet væk.... :(
Jeg elsker perlehyacinter, elsker farven på denne årstid... skønt med noget farve...
Jeg har rigtig mange, men de er steder hvor de gerne må brede sig... :)
Men du har ret i, at de bliver lidt slatne hen på sommeren..
God aften til dig
Knus
Susanne
Hej Susanne
SletJeg ved ikke, hvorfor nogle indlæg forsvinder. Jeg har også selv prøvet det.
Mange af de løg, som jeg har fjernet, er også endt i baghaven. Der må de gerne brede sig. Jeg tænker, at det bliver et smukt syn med et lilla tæppe ;-)