søndag den 13. april 2014

Vilde tulipaner

Tulipa tarda, er en skøn vild tulipan, der er utrolig nemt at dyrke. Den kommer år efter år og danner et fint lystgult tæppe under vores kastanjebusk.




Den er især skøn i solen, hvor den åbner sig og danner en fin flad stjerne. Blomsten er orangegul indvendig med hvide kanter, og udvendig er den sart grønlig.



Den kan nogle gange komme med op til 6 blomster på samme stilk, men det har jeg nu ikke set i vores have.


Selv om den er mere pålidelig og mere villig til at formere sig, er den ikke så kendt eller udbredt som de forædlede tulipaner, hvilket er lidt synd.

Ha en dejlig søndag i haverne ;-)


15 kommentarer:

  1. Hejsa Laleh!
    Hvor er den sød, fin og super LÆKKER, jeg bliver helt glad af at kigge på den, og dejlige billeder:-)
    Ha en rigtig god søndag
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
  2. Ps er lidt nysgerrig, hvorfor har du en kode på, tænker på den jeg skal skrive inden jeg kan udgive kommentar?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Jeg var ikke klare over, at der var en kode. Har den altid været der, eller er det noget nyt?
      Jeg prøver at se om jeg kan lave det om. Tak fordi du har gjort mig opmærksom på det. Det er også kode på din side ;-)
      Du må også ha' en dejlig søndag

      Slet
    2. Koden har ikke altid været på din blog!
      Jeg var slet ikke klar over koden på min blog, ha ha, 1000 tak for at du, også, gør mig opmærksom på det, jeg vil også finde ud af hvordan den slås fra!

      Slet
  3. Det er en skøn tulipan og netop det, at den breder sig, gør den meget attråværdig. Jeg har også sat nogle løg af denne slags forrige efterår, venter spændt på at se dem. Fine billeder, du har taget.
    God søndag til dig :)

    SvarSlet
  4. Hej Laleh

    Det er da en rigtig fin lille tulipan - i forårets og påskens farver:)

    Koden er ok med mig - men mange vil nok undlade at lægge kommentarer:(
    Den fjernes let i bloggers maskinrum - men hvis du vil undgå spam bør du samtidigt fjerne muligheden for helt anonyme kommentarer.

    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
  5. Hvor er den fin.... og dejligt, hvis den er villig og breder sig... :)
    Det ser så flot ud, når der danner et helt tæppe....

    God søndag til dig og dine

    SvarSlet
  6. Sikke et fint tæppe af de skønne vilde tulipaner....og den smiler som solen - det er ikke så ringe ;0)

    Rigtig dejlig søndag
    Dorthe

    SvarSlet
  7. Hej alle sammen
    Tak for jeres søde beskeder. Jeg sætter stor pris på jeres kommentarer. Det har jo været et vidunderligt solskinsvejr, så jeg har virkelig nydt at være ude i haven.
    Nu burde der ikke være en kode på, når I skriver til mig. Ellers må I meget gerne sige det til mig.
    Ha' en dejlig søndag

    SvarSlet
  8. Ja men jeg prøver da lige, om der stadig er kode på.
    Den tulipan har jeg også, men den blomstrer ikke endnu hos mig.

    SvarSlet
  9. Svar
    1. Tak Lisbeth. Jeg er jo rigtig glad for alle jeres kommentarer, så det skal være så nemt som muligt.

      Slet
  10. Hej igen:-) Har forsøgt at fjerne koden på min blog, og kan ikke finde ud af det, eller finde det "maskinrum" som Karsten fortæller om, hvordan gjorde du Laleh? Hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Du skal under indstillinger ( svensknøgle helt nederst til venstre på skærmen). Så vælg indlæg og kommentarer og under "ordbekræftelse", skal du vælge nej.
      Held og lykke

      Slet
    2. 1000 TAK Laleh, har lige prøvet det af og det virker:-D og god aften, hilsen Anette

      Slet

Hej
Tak fordi du vil kigge med i Blomsterland. Læg endelig en besked. Jeg bliver altid glad for at høre fra dig. Jeg læser alle kommentarer og er glad for, at du har givet dig tid til det. Jeg har valgt ikke at kommentere på min egen blog med mindre, der bliver spurgt til noget specifikt. I stedet vil jeg bruge tiden på at glæde andre bloggere ved at kommentere deres indlæg.
Håber du kunne lide det, du har set ;-)