mandag den 10. marts 2014

Have-eufori

Sikke en vidunderlig dag. Jeg havde en fridag idag, og man må sige, at det havde jeg ramt ret godt, hvad vejret angår. Jeg gik i haven lidt over otte, og da jeg kom ind igen modvilligt, og kun fordi maven knurrede, var klokken et.


Ovenover er et billede af Sceptered Isle fra sidste sommer. I dag var en stor dag, hvor roserne blev klippet. Jeg gik faktisk i gang med det i går, men det tog meget længere tid end først antaget. 


Det kan være, at I synes, det er lidt skørt eller dumdristigt at klippe dem ned så tidligt. Men jeg tvivler på, at vi vil få hård frost, og et par minusgrader tager roserne alligevel ikke skade af.
Her er Santana efter nedklipning. Så er der også lidt, som skal køres væk. 

Kommer til at savne haven i morgen, men det er godt, at vi går mod lysere aftener.
Mon der er andre, der har klippet deres roser?


12 kommentarer:

  1. Jeg er så heldig at jeg har ferie i denne uge - og du kan tro jeg også syntes det er ret godt valgt :-)
    Jeg har også været i haven i dag, og fået gang i rengøringen af vores lille Orangeri. Det er skønt at være ude - og det kribler i fingrene for at komme igang. Jeg kan godt forstå du har klippet din rose. Jeg tror at den fint skal klare det.
    mange forårs hilsner fra Susan

    SvarSlet
  2. Sikken dejlig dag til en fridag. Jeg tror at roserne kan klare det nu, men for en sikkerheds skyld venter jeg lidt med klipningen af mine roser endnu.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes bare, det var dejligt at klippe roserne på en fridag, hvor man kan koncentrere sig om det (uden børn). Jeg har en rose, som er mere skrøbelig end de andre, og den venter jeg også med lidt endnu.

      Slet
  3. Jeg nyder virkelig det skønne forårsvejr. Det er et meget godt tidspunkt for ferie, håber du nyder den ;-)

    SvarSlet
  4. Ja det er fristende på sådan en flot solskinsdag... Har desværre været på job!!!
    Men klipper aldrig mine roser før april ( det hørte jeg engang en havemand sige,...) Ved ikke hvad der er rigtigt og forkert...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også haft 1. april som rosensklipnings dato. Der er også nogen, der siger, at man skal vente til Forsytia er sprunget ud. Jeg synes, at havearbejde er sjovest, når man får lov til at gøre det på ens egen måde:-)

      Slet
  5. Dejligt med en fridag :-) Jeg klipper mine roser sidst i april.

    SvarSlet
  6. Selv har jeg også haft fridag, og jeg har nået rigtig meget. Dog ikke at klippe roser, men jeg var lige ved det. Der er helt sikkert ingen problemer i at gøre det nu.
    I dag har jeg lagt georginer til forspiring i drivhuset - det er meget tidligt, men kunne simpelthen ikke vente. Foråret er helt sikkert på vej!
    Smukt smukt billede du viser af rosen øverst. Sådan en vil jeg også have :-)
    Kh Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mathias
      Jeg har set, at du har købt nogle flotte georginer. Dem glæder jeg mig til at se billeder af. Jeg fik rosen sidste år, og jeg er meget spændt på at se, hvordan den kommer til at fungere i min have.
      Kh Laleh

      Slet
  7. Hej Laleh jeg klippede også lidt roser i weekenden, jeg tror hvis de har fat og et par år på bagen skal det nok gå. Man kan ligesom fornemme hvem der er skrøbelige og vente med dem.

    SvarSlet
  8. Hej Tina
    Jeg er helt enig. Vi kender jo vores planter ;-)

    SvarSlet
  9. Jeg har ikke klippet roser endnu, men det varer ikke længe. Dejligt sommerbillede!

    SvarSlet

Hej
Tak fordi du vil kigge med i Blomsterland. Læg endelig en besked. Jeg bliver altid glad for at høre fra dig. Jeg læser alle kommentarer og er glad for, at du har givet dig tid til det. Jeg har valgt ikke at kommentere på min egen blog med mindre, der bliver spurgt til noget specifikt. I stedet vil jeg bruge tiden på at glæde andre bloggere ved at kommentere deres indlæg.
Håber du kunne lide det, du har set ;-)