Viser opslag med etiketten ramsløg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ramsløg. Vis alle opslag

torsdag den 15. maj 2014

Yndlings rhododendron

Min yndlings rhododendron er kommet i blomst. Den er jeg meget glad for, da den bevarer sin intense farve fra knop til blomst. De andre, vi har i haven, har meget flotte og farverige knopper. Men de falmer hurtigt, når de kommer i blomst.


For fire år siden havde den kun en gren, og nabo-rhododendronerne var vokset over den.  Men nu, efter at vi beskar de andre rhododendroner helt ned, så står den flot og er kommet ud af sit skjul.



Jeg fandt denne hosta i dyb mørke under træer og buske. Men den er da rigtig fin, så jeg må finde et sted til den, hvor den vil være mere synlig.


Akelejerne kommer man ikke uden om lige nu. De står rigtig mange steder, og de fleste af dem er selvsået. Sammen med natviolerne giver de haven et vildt udtryk, som jeg holder meget af.


Mine nykøbte ramsløg trives også godt. Blomsterne er helt fantastiske.


God bededagsferie