lørdag den 31. maj 2014

Et slags jubilæum

Det er ca. 3 mdr siden, jeg startede denne her blog. Og der har været utrolig fantastisk at være en del af blogverdenen. Det har været dejligt at kunne dele haveglæderne med alle jer, der har besøgt siden og ikke mindst alle jer, der tager jer tid til at skrive til mig.


Bloggen har også rundet 30 faste læsere for nogle dage siden. Det er helt overvældende, hvordan I har modtaget min vilde blomsterhave. I dagens anledning viser jeg en buket fra haven ( bortset fra skvalderkålene, de er fra grøftekanten). På den her måde kan I se mange af havens blomster på en gang.


Buketten er vild ligesom min have. Så den er meget repræsentativ :-)


Ha' en dejlig weekend

fredag den 30. maj 2014

Stædige hjerter

Man skal jo ikke brokke sig. Men mine løjtnantshjerter bliver ved med at komme med nye blomster. 
Et luksusproblem, da nu mange andre planter gemmer sig under den og er klar til at bryde frem.

                 

 Men det ser ikke ud til, at de har tænkt sig at give op, og jeg nænner ikke klippe dem ned, når de står med så mange nye flotte hjerter.



Crown Princess Margareta er begyndt at vise sin flotte farve. Den er virkelig en dejlig rose med en dejlig duft.


Billeder er rigtig gode til at fortælle en historie. Men ikke hele historien. Der er alligevel meget, der går tabt. Jeg kan for eksempel ikke få den dejlige duft af syrener, clematis og natvioler med. For ikke at nævne summen fra de arbejdsomme bier og fuglekvidder, der fylder hele haven.


Lægebaldrian og lupiner er nye i haven.



Ha' en dejlig fredag

torsdag den 29. maj 2014

Har I bud på...

... hvilken clematis det er? Blomsten er meget stor. Den ligner meget Clematis xerxes, men hvad siger I?

Og hvad med den her geranium, der er lige så høj som Allium. Den er købt sidste år på plantemarked uden navn. Er der nogen, der kender den?



 Makedonsk Blåhat er så smuk.


Bjørnerod er blevet kæmpe i år, og skal deles igen til efteråret. Både løv og blomst er fantastisk i buketter.



Slangeurt bliver også brugt flittigt i buketterne.


Og Allium kan jeg ikke få nok af. Jeg tror det er en allium Eros.


Og nu skal jeg ud og binde alle de væltede planter op.
Ha' en dejlig fridag :-)



tirsdag den 27. maj 2014

Den første rose

Nogen gange er der langt fra frø til blomst. Jeg har nu ønsket digitalis i haven gennem nogle år. Sidste år såede jeg staude digitalis i håb om, at de ville komme samme år, men det lykkedes ikke. Plan B blev at jeg købte en del og fik også nogle fra venner.  I år ser det ud til at de kommer helt af sig selv.  Den på billedet mener jeg er en af de staude digitalis, jeg selv såede sidste år. 



Digitalis er en fin selskabsplante til roserne. Mine roser er ikke så langt fremme. De blev alle, bortset fra de nye, klippet kraftigt ned. St. Swithun er en Austin slyngrose og plantet sidste år. Den er allerede over 1,5 m og står med talrige knopper.



Den smukke Honningurt, Nectaroscordum siculum, i fuld blomst. For nogle år siden var der kun en, og nu er der fem.


Her kan man se Honningurten sammen med rød og hvid sporbaldrian, natvioler, akelejer og stor konval.


I dag var det for blæsende til at tage nærbilleder. Blomsterne vil bare ikke stå stille.

























Håber I får en dejlig onsdag.


mandag den 26. maj 2014

Lilla blomster

Det blev ikke til så mange billeder i dag. Jeg kom først hjem meget sent i dag, men nåede lige de sidste solstråler. Så her får I en lilla collage, med et udpluk af dejlige lilla blomster fra haven. 


Ha en dejlig tirsdag.

søndag den 25. maj 2014

Smuk Allium

Abstinenserne er helt dulmet efter en fantastisk weekend med sol og varme. Nu er det dejligt at sidde og kigge på dagens havebilleder. Det går virkelig hurtigt lige nu. Se Allium Bulgaricum, som jeg viste i går  med dækblad, har nu foldet sig ud på den smukkeste vis. 



Rosenkraven viser også sin smukke farve.


I morges var der to snegle, der kiggede hinanden dybt i øjnene, og det gjorde de i flere timer.


Den blå geranium, som er god til at bredde sig.


Slangeurt med sin fine arketektur.  Den er også meget god til at brede sig.


De to lilla rhododendroner, der minder meget om hinanden på afstand.


 Men er bestemt ikke ens.


Til sidst en frøformeret akeleje med smuk farve.


Ha' en god mandag


lørdag den 24. maj 2014

Havens skatte

Det er rigtig dejligt, at solen er kommet frem igen. Og jeg behøves for engangs skyld ikke at tænke på at vande haven, for vi har fået rigelig med vand, og vandtanken er helt fyldt op.

 Akelejefrøstjernen er rigtig smuk, men i år er den næsten væk bag natviolerne.



Den blå geranium, som jeg ikke kender navnet på, har haft det hårdt efter regnen.


Allium Bulgaricum lige før udspring.


Denne iris har stået her i 2 år, men blomstrer først nu. 

 Stor konval med sine flotte grønne farve.

En etageprimula, købt sidste år i Geografisk have.
Nu varer det ikke længe før, der er mange flotte blomster på denne rosenkrave

Til sidst dagens akeleje. Jeg er vild med dens skørtlignende facon.



Ha' en dejlig søndag

fredag den 23. maj 2014

Mislykket

Ja, det mislykkedes for os at gro en nekterintræ i haven. Den var ellers plantet ved en sydvendt mur, hvor det bliver temmelig varmt. Det gik også godt i to år, hvor vi hurtigt fik få men saftige frugter.


Men sådan så den ud efter den kolde vinter forrige år. Den har fået Blæresyge. Jeg prøvede at klippe alle de syge grene af. Men det hjalp ikke, og i år så den sådan ud igen. Nu er alle grenene klippet af, og der er plantet en skøn clematis op af stammen.

 

Det blev clematis Westerplatte, der forhåbentlig kommer til at blomstre både om foråret men også om efteråret.



Ha' en dejlig lørdag

Have abstinenser

Det er ikke blevet til så meget have tid i den her uge. Og endnu mindre tid til at blogge.
De seneste dage har det været varmt, og jeg kan se, at det virkelig har sat gang i haven. Der er rigtig mange nye planter i haven. Der er meget spændende på vej. En plante, der virkelig er dominerende i haven lige nu, er de mange natvioler.



I dag får I oversigtsbilleder af haven ved solnedgang.

 Her er et billede af  rhododenronbedet. Der er fem forskellige rhododendroner, der står meget tæt.


Her er natviolerne sammen med allium, tulipaner og prærieliljer.


En anden dominerende plante er akelejerne. Her er dagens akeleje billede.


Håber det bliver til mere havetid i weekenden.
God fredag

lørdag den 17. maj 2014

Havens små hjælpere

I dag var det næsten en kamerafri dag. Dagen er gået med en masse praktiske ting som at ordne krukkerne, slå græs og ordne kanterne. Og, nej jeg er ikke færdig endnu...

Humlebi i et hvid løjtnantshjerte

Så her får I de få billeder, der blev taget i dag. Billederne er mest af mine små hjælpere i haven.


Blommetræet (Reine Claude d’Ouillins) er for første gang fuld med små blommer. Men desværre er der også en hel del bladlus, som de små mariehøns hjælper med at fjerne.


Bierne hygger sig med at samle nektar fra clematis Montana

Prærieliljerne står nu mange steder i haven. Tidligere har jeg vist den lilla, og nu er den blå også i blomst.
Nyd jeres haver og solen, det bliver vist endnu en smuk dag ;-)