mandag den 31. marts 2014

Solrig søndag

En herlig søndag med masser af sol og haveglæder. Der blev arbejdet lidt i haven, men det gik lige så meget tid med at betragte blomsterne, træerne og i det hele taget naturen.



Solen varmede dejligt og gav kraft til alt det grønne. Vorteroden har dannet et fint gult tæppe i baghaven.


Det er et vidunderligt syn, der møder en, når man kigger ud over området, som ikke kan gengives på billeder.



 Så er der igen krafter til at klare ugens hverdage.

Ha' en god mandag



søndag den 30. marts 2014

Lilla drømme og nordens oliven

Hvor er jeg glad for farven lilla og violette toner, og heldigvis er naturen rig på blomster med lige præcis disse farver.

Et træ, som jeg glæder mig rigtigt meget til at se i udspring, er den opstammede prydpære Pyrus salicifolia, som er begyndt at rumstere.


Jeg har været forelsket i prydpæretræer i flere år. Jeg har haft dette i to år, og det trives fint i krukken på terrasen.

lørdag den 29. marts 2014

Dejlige dahliaer

Det ser ud til at for første gang, så er det lykkedes mig at forspire dahliaer indenfor. De andre år er de fleste af knoldene rådnet væk, og dem der blev til noget viste sig ikke at være dahlia, som der ellers stod på pakken. I år vokser planterne med enorm livskraft.



Jeg mindes, at jeg har læst, at man kan tage toppen af daliaer af for at få dem til at blive mere buskede. Er der nogen der har erfaring med det? 

Umiddelbart er  det svært at klippe sådan et friskt skud af, men hvis det betyder, at planterne bliver mere harmoniske og måske får flere blomster, så må jeg tage mig sammen og klippe toppene af.

Jeg kan ikke lade være med at vise nogle få billeder fra morgenturen.

glade mandelblomster

Rådyr på flugt


Lyserøde vårfladbælg lige før udspring.





God lørdag

fredag den 28. marts 2014

Jagten efter anemoner


Jeg var klar over, at jeg havde kun få anemoner i haven, men kunne ikke forstå, at de endnu ikke have vist sig. Derfor gik jeg på jagt for at se, hvor de havde gemt sig....



Jeg fandt de her små blå anemoner gemt under kastanjebusken og næsten gemt under erantisserne. De er stadig kun knopper og har endnu ikke foldet sig ud. 


De venter nok på, at solen får mere magt, og at der bliver lidt lunere. Der plejer at være hvide anemoner under vores bøgehæk.



Det var sandelig også gevinst her. Små planter med knopper og lukkede blomster. Nu hvor jeg var ved bøgehækken, kunne jeg ikke lade være med at bemærke de friske skud.

 Nu varer det ikke længe, før hækken bliver lysegrøn.

Liljerne vokser med fuld kraft, men heldigvis endnu ingen liljebiller.




 Den lyserøde løjtnantshjerte har vundet over erantisserne.

 Og til sidst en lille buket.


 God weekend

onsdag den 26. marts 2014

Det smukke mandeltræ


I går var det et pragtfuldt lys. Det er ikke altid så let at fange lyset og vise det på billeder. Blomsterne på mandeltræet nyder eftermiddagssolen.




Det er dejligt, at haven bliver grønnere for hver dag. Man kan næsten se, at planterne vokser, mens man kigger på dem.


God aften til alle jer havefolk ;-)

tirsdag den 25. marts 2014

I vinkel


Hvorfor er det, at jeg altid tager billeder fra de samme vinkler? Er det andre der har det på samme måde?



Er det mon pga lysindfaldet eller naboens parabol, der helst ikke skal med på billederne?


Til sidst par frostbilleder fra igår morges. Det er så smukt med de fine krystaller, der dækker bladene. 

Krybende Læbeløs

Lupiner


mandag den 24. marts 2014

Ranunkelbusk


Næsten midt i vores have står en kæmpe ranunkelbusk, kerria japonica pleniflora. Den er rigtig dejlig på det her årstid, hvor den er med talrige blomster. Blomsterne er tæt fyldte guldgule blomster. Busken er flink til at kvittere med en andenblomstring i sensommeren.



Desværre er den meget god til at sætte udløbere. Derfor skal man være efter den hele sommeren. Lige nu er den rigtig fin med sine små guldknopper.


søndag den 23. marts 2014

Sol efter regn


Så kom regnen og rensede luften. Vinden stilnede af, og det føltes lunere og mere behageligt at være ude i haven. 









Dejligt at se planterne med små regndråber. Hele haven virker mere grøn og fuld af kraft. 

God søndag






lørdag den 22. marts 2014

Akelejer

Akelejer kan man jo ikke få nok af. Det synes  jeg i hvert fald ikke.  Jeg har ellers mange akelejer ude i haven. Men da jeg fik øje på den her skønhed, ved den lokale blomsterhandler kunne jeg ikke stå for den.

                                         
               

 Den har ingen navn, og af den samme grund var den meget billig.


 Den har meget fine lette lyserøde blade, som bliver mørkere med tiden.


Indtil videre skal den bo i en krukke. God lørdag



fredag den 21. marts 2014

Hvide hjerter

Jeg havde helt glemt, hvor dejligt løvet på den hvide løjtnantshjerte er. I solen er den helt uimodståelig.






Glade stedmoderblomster i solnedgang.


God weekend


torsdag den 20. marts 2014

Ubudne gæster


Herlig dag i dag, håber at I alle har nydt det. Selv har jeg desværre haft en ekstra lang arbejdsdag. Derfor er det ikke blevet til mere end en lille rundtur i haven inden solnedgang. 
Jeg er overrasket over, hvor meget der er sket. Det er en del mere, end hvad jeg havde håbet på. 




Nu er mandeltræet ved at folde sine blomster ud, men I må vente med billeder fra træet...
I stedet er her billeder fra kejserbusken og julerosen, der er er ved at takke af.




Flere tulipaner er ved at vise deres knopper.




Som altid er der også mere uvelkomne gæster (snegle).
Og jeg har fået øje på flere flyvende grønne bladlus. For to uger siden viste jeg billedet af en koloni sorte bladlus, der havde bosat sig i min rose. I kan se billedet her.



Mine roser er jo som sagt klippet, og indtil videre har de ikke taget skade.  Jeg tror at weekenden skal gå med gødning og sprøjtning af roserne, hvis vejret ellers tillader det.


onsdag den 19. marts 2014

Smukke snepryd


Nu, hvor krokusserne er ved at takke af, er snepryd nok den flotteste blomst i haven lige nu.


De pipler op alle steder rundt omkring i bedene.



Der er også ved at være godt gang i minipåskeliljerne.




Og ærteblomsten vokser kraftigt til og er nu  ca. 40 cm, hvilket er meget tidligt.



Ude i baghaven sker der også noget nyt for hver dag. Ribes står rigtig smukt. Især nu, hvor baggrunden bliver grønnere for hver dag.




Der findes smukke former og farver over alt, ihvertfald hvis man kigger godt efter.






Ha en dejlig aften.