fredag den 30. maj 2014

Stædige hjerter

Man skal jo ikke brokke sig. Men mine løjtnantshjerter bliver ved med at komme med nye blomster. 
Et luksusproblem, da nu mange andre planter gemmer sig under den og er klar til at bryde frem.

                 

 Men det ser ikke ud til, at de har tænkt sig at give op, og jeg nænner ikke klippe dem ned, når de står med så mange nye flotte hjerter.



Crown Princess Margareta er begyndt at vise sin flotte farve. Den er virkelig en dejlig rose med en dejlig duft.


Billeder er rigtig gode til at fortælle en historie. Men ikke hele historien. Der er alligevel meget, der går tabt. Jeg kan for eksempel ikke få den dejlige duft af syrener, clematis og natvioler med. For ikke at nævne summen fra de arbejdsomme bier og fuglekvidder, der fylder hele haven.


Lægebaldrian og lupiner er nye i haven.



Ha' en dejlig fredag

5 kommentarer:

  1. Vi er blevet forkælede i dette forår med blomster, der dukker op længe før forventet, og så er det, som om løjtnantshjerte har overskredet sin sell-by dato. Nu er vi klar til en sprudlende rosensæson.

    SvarSlet
  2. Hej Laleh

    Det hele er noget festligt rod i år - Vi er vel stadig en 2-3 uger foran med meget, andet følger kalenderen og dagslængden.
    Og løjtnanthjertet kan man da kun blive i godt humør af!

    Ha en dejlig fredag:)

    SvarSlet
  3. Jeg stod netop og kiggede på min løjnantshjerte - og det, der står under den og overvejede, om jeg skulle klippe den ned. Jeg blev ikke enig med mig selv !

    SvarSlet
  4. Skønt med sådanne luksus problemer:-) har også en helt ny(fra foråret) løjtnants hjerte og den blomstre stadig på livets løs, men har endnu ikke så tætte naboer;-) Skønne billeder, hvert og et, og du har ret, alle de dejlige ting der følger med i haven, og gør det hele ekstra skønt, det må opleves in real!
    Ha også en dejlig og varm fredag i dit paradis

    SvarSlet
  5. Løjnantshjerte blomster også på livet løs hos mig... Dog har jeg INGEN roser der er så langt som dine... Men det kommer jo nok.... Hvor er den smuk...
    God dag til dig

    SvarSlet

Hej
Tak fordi du vil kigge med i Blomsterland. Læg endelig en besked. Jeg bliver altid glad for at høre fra dig. Jeg læser alle kommentarer og er glad for, at du har givet dig tid til det. Jeg har valgt ikke at kommentere på min egen blog med mindre, der bliver spurgt til noget specifikt. I stedet vil jeg bruge tiden på at glæde andre bloggere ved at kommentere deres indlæg.
Håber du kunne lide det, du har set ;-)