Min yndlings rhododendron er kommet i blomst. Den er jeg meget glad for, da den bevarer sin intense farve fra knop til blomst. De andre, vi har i haven, har meget flotte og farverige knopper. Men de falmer hurtigt, når de kommer i blomst.
For fire år siden havde den kun en gren, og nabo-rhododendronerne var vokset over den. Men nu, efter at vi beskar de andre rhododendroner helt ned, så står den flot og er kommet ud af sit skjul.
Jeg fandt denne hosta i dyb mørke under træer og buske. Men den er da rigtig fin, så jeg må finde et sted til den, hvor den vil være mere synlig.
Akelejerne kommer man ikke uden om lige nu. De står rigtig mange steder, og de fleste af dem er selvsået. Sammen med natviolerne giver de haven et vildt udtryk, som jeg holder meget af.
Mine nykøbte ramsløg trives også godt. Blomsterne er helt fantastiske.
God bededagsferie
Hej Laleh
SvarSletJa nogen gange må man lige hjælpe til:)
Flot farbe på rhodoen, og ja hvad kalder man den røde farve akelejen har??
Og du har købt ramsløg - her vokser de som ukrudt, invaderende som en anden liljekonval:) Men ja det er et luksusproblem!
Ha en dejlig miniferie!
Hej Laleh
SvarSletFine billeder af dine akelejer. Jeg turde heller ikke invitere ramsløg ind i min have, men du har da ret, de er smukke.
Din rhodo tror jeg er Nova Zembla, den har ganske rigtig en smuk farve, som den bevarer i hele forløbet.
God Bededagsferie
Den er rigtigt smuk og jeg tænkte også på Nova Zembla, da jeg først så den, men så er den da vildt tidligt på færde, min står med knopper, der end ikke er ved at åbne endnu. Har du ikke navnet på den selv?
SvarSletDu har ret, det er akelejetid og det er bare skønt. De er så smukke og forskellige, det rene luksus.
Vi har en lille plet med ramsløg inde i hjørnet i et mørkt bed, jeg holder øje med dem, men indtil videre er de velkomne der.
God dag til dig:)
Hej Ulla
SletJeg kender ikke navnene på mine rhododendroner, og er glad for alle jeres forslag til, hvad de kunne hedde, men jeg kan godt se at det er ikke så nemt, da der er mange, der minder om hinanden. Her er de nye ramsløg også plantet i et mørkt hjørne. Så jeg håber, at de kan holdes, der hvor jeg vil have dem.
PS. Hvor har du også mange smukke hosta - flot collage du lavede.
SvarSletHej Laleh
SvarSletDet var da en smuk hosta du fandt- har nogle skønne striber- og ja akelejer dem elsker jeg...
God ferie til dig!
JetteMajken
Fine billeder af smukke akelejer! Jeg synes, de er svære at fotografere, så de kommer rigtig til deres ret - synes, de er så fantastiske!
SvarSletFlotte akelejer ....
SvarSletGodt du har fundet ramsløg .... ellers kunne du ha´fået en kæmpe tot af mig.... Det breder sig ret meget, så overveje nøj, hvor du sætter det...
God aften til dig
hej laleh
SvarSletramsløg er lækre .. og de er nemme at styre, du skal bare fjerne frøstandende :) de spreder sig mest og hurtigst ved såning, og de elsker et godt mørkt hjørne. du har set mine og de vil helst gro i hækken. de holder sig stort set der, de er slet ikke glade for direkte lys.
din rhododendron er skøn og jeg har et klart svagt punkt for akelejer, blandt andet fordi de sår sig de mest umulige steder :)
jeg har aldrig klippet en rhodo ned.. skyder de fra sidegrenene ?
KH og god mini ferie til dig og dine :)
Marianne